Få newyorker-sangerindens bedste shoppingtips til The Big Apple
Hvilket er dit favoritområde?
“Jeg har altid boet på Brooklyn. Jeg elsker Brooklyn, og der sker virkelig meget i det område lige nu – både på kultur- og modefronten, fordi Manhattan er blevet for dyr at bo og drive forretning i. Området har en charme og emmer af New York, hvor Manhattan er blevet lidt som et stort shopping-center.
Hvor shopper du?
“Jeg shopper selvfølgelig mest i Brooklyn. Der er en kæmpestor vintage-butik, der hedder Beacon’s Closet »(88 North 11th Street). Det er et fantastisk sted, fordi du kan sælge dit tøj, og derved få penge til at købe nyt. Det er ikke dyrt, og du kan finde praktisk taget alt, hvad du søger fra cool retrolæderjakker til 80’er-inspirerede diskokjoler.”
Beacon's Closet
“Et andet sted er Amarcord », som du kan finde både i Soho-området (252 Lafayette Street) og Williamsburg(223 Bedford Avenue). Her finder du lidt dyrere vintagetøj fra 70’erne og 80’erne. Stilen er meget chic, og det er også her, at jeg køber meget af min scene-garderobe.”
“Sex and the City-stylisten Patricia Field er også en fantastisk designer, og hun har en vidunderlig butik »på 332 Bowery Street. Det er super fabolous stuff, hendes design er flashy og sjovt og passer perfekt på scenen. Her kan du helt sikkert gøre dig et farverigt og festligt fund.”
Vintagebutikkerne Amarcord
Favorit musik-venue?
“The Stone » (på hjørnet af AvenueC & 2dn Street) er et lille hyggeligt sted, hvor du kan høre alle former for musik – der er nok en overvægt af eksperimenterende musik. Det er fedt, fordi her kan du spotte nye talenter, samtidig er stemningen altid super positiv og glad. Du kommer der for at høre god musik, og hver måned er det en ny kunstner, som arrangerer programmet. Det er fantastisk, fordi du får mulighed for at høre, alle former for musik.”
I Sex and the City-stylisten Patricia Fields butik kan du altid shoppe unikke fund.
Cocktailbar?
“Jeg drikker ikke, så det kan jeg faktisk ikke svare på. Men jeg elsker kaffe, og på cafeen El Biet (158 Bedford Avenue) får du byens bedste americanos – de laver dem ekceptionelt godt.”
“Se, det kan jeg svare på. Det her er faktisk et takeout-place, men jeg må nævne det, fordi det er så fantastisk. Det hedder Saltie » (378 Metropolitan Avenue), og alt, hvad du kan få der, er simpelthen så godt. Hun laver for eksempel nogle helt fantastiske supper – den med kylling og rejer kan jeg varmt anbefale, og man må også prøve hendes olivenkager, der er helt vidunderlige."
Angelica Kitchen
"Der er en veganerrestaurant, som hedder Angelica Kitchen » (300 East 12th Street). De har altid masser af nye retter og specialiteter på menuen, og der bliver uden tvivl tænkt over, hvad de sætter sammen og hvordan. Deres mad får mig til at føle mig sund, samtidig med at det smager lækkert.“
“Det tyrkiske bad på 10th. Street er fantastisk, fordi her kan du få de helt traditionelle bade – der er virkelig super varmt derinde, der er en tør og en våd sauna, et damprum og pool. Og du kan banke dig med laurbærgrene, hvis du vil – det kan dog godt være ret skræmmende."
"Der er mange gode steder, hvor du kan få en god og billig pedi- og manicure på First Avenue mellem 10th. og 14th. Street. Her koster det omkring 20 dollars for at få begge dele fikset. Noget billigere end hos jer i Danmark.
Dickson Hairshop
"Dickson Hairshop » (137 Allen Street) er også ret cool. Frisøren ligger på anden sal og er et lillebitte sted med to stole, men det er vidunderligt, fordi her finder du nogle virkelig gode hårstylister, det er ikke super dyrt og hele atmosfæren er bare fantastisk, der er altid folk, der hænger ud for at tale og sladre. Det er meget New York.”
“Jeg kan varmt anbefale at tage turen op på toppen af Empire State Building. Her får du en helt fantastisk udsigt over byen. Du får en ide om, hvordan byen er bygget op. Det er ret sjovt.
Gå en tur rundt i Chinatown og sug til dig af alle indtrykkene, alene frugterne og de mærkeligt fiskedele er en oplevelse værd.”