Beskæftigelse: Business Development Manager hos Copenhagen Capacity
Mit favoritmærke
Jeg er vild med Acnes enkle og skulpturelle linjer og falder især for deres nedtonede farver. Derudover er Lovechild 1979 dejligt enkelt og altid af lækker kvalitet. Jeg er også glad for By Malene Birger, når det skal være lidt mere ekstravagant. Hun har mange fine detaljer på sit tøj.
Min favoritbutik
Nué på Gl. Kongevej. Det er som at gå ind i Aladdins hule med lækkert tøj, smykker og tasker. Jeg kan fylde hele min garderobe med ting derfra. Desuden er jeg vild med Moshi Moshi og Companys – begge har et skønt udvalg af lækre mærker og accessories – især sko.
Mit stilikon
Sienna Miller har så god stil og er altid lækker at se på. Jeg elsker den måde, hun f.eks. bærer noget så enkelt som skinny jeans og fine toppe på – og en læder-jakke. Og så ser hun altid afslappet ud, uanset om hun har en gallakjole eller et par jeans på.
God jobstil
Når jeg vælger tøj til jobbet, er jeg meget bevidst om, at jeg ikke skal se for "dullet" og udfordrende ud. Derfor er min stil ofte meget enkel og farvevalget nedtonet. Jeg går oftest i slimfit jeans fra Acne, en enkel T-shirt eller top og en blazer eller cardigan, som jeg så spæder op og giver personlighed med et ur, enkle smykker og et lækkert bælte, gerne fra Mulberry.
Få stilen på næste side.
Blazer, Acne, 2.899 kr.
Sko, Rag & Bone, 4.350 kr.
Ur, Rosendahl, 2.695 kr.
Taske, Mulberry, 9.750 kr.
Top, InWear, 499 kr.
CASUAL OG IKKE FOR PÆNT
Navn: Marianne Gullacksen
Beskæftigelse: PA for brand director & marketingkoordinator hos MENU
Alder: 42 år
Mit favoritmærke
Isabel Marant er klart mit foretrukne mærke – det er cool, fordi det er casual, men på en veloplagt måde, hvor der altid er fokus på lækre detaljer og klæde-lige snit. Derudover er jeg rigtigt glad for Vanessa Bruno, Julie Fagerholt Heartmade, Sign, Acne og Maje, der på mange måder kan lidt det samme, og hvor jeg altid finder det, jeg søger, nemlig delikate toppe, cool jakker, velsiddende bukser. Kort sagt: gode hverdags-items.
Min favoritbutik
Trois Pommes i Hellerup og Gossip i København. Begge forhandler de fleste af mine favoritmærker og køber det bedste fra kollektionerne hjem.
Mit stilikon
Kate Moss. Hun formår at se både tidløs, cool og chik ud på én gang, ofte blot i et par jeans, en T-shirt og blazer, et look, hun mestrer til perfektion – selvfølgelig altid tilsat et par høje hæle.
God jobstil
Mit job i en kreativ designvirksomhed giver mig (heldigvis) grønt lys til at gå klædt, som jeg har lyst til. Min stil er forholdsvist enkel med lidt kant, samtidig med, at den er personlig. Mit look må ikke blive for pænt, og jeg kan godt lide at sætte et par stramme jeans sammen med en feminin top – eller mikse noget bohemet med noget råt, som f.eks. en læderjakke.
Skab selv stilen på næste side.
Du bliver nok ikke bedre til dit job af at købe nye sko, men du kender det sikkert godt: Føler du dig velklædt, føler du dig også bedre rustet i mødet med kunder, kolleger og ikke mindst chef. Få masser af tips til dit look på jobbet, når fire cool kvinder fortæller om hver deres ultimative jobstil.
MATERIALER OG SNIT I FOKUS
Navn: Rikke Agnete Dam
Alder: 37 år
Beskæftigelse: Nordic Account Director for Fashion/Beauty hos House of
Communication
Mit favoritmærke
Saint Laurent og Céline er inspirerende lige nu. Jeg er til en enkel stil uden for mange dikkedarer, men hvor materialer og snit gør stilen særlig. Men forskellige mærker har forskellige udtryk, og jeg ser det som en sport at finde den perfekte version af et item inden for et realistisk budget – for eksempel de printede bukser denne sæson.
Min favoritbutik
Internettet, som jo er én stor butik. Jeg går bestemt også i fysiske butikker, men jeg bruger nettet til at orientere mig, fordi jeg har begrænset tid i butikkernes åbningstid. Mine favoritter er Net-a-porter.com, Mytheresa.com, Youheshe.com, Zara.com, Adelie.dk og Stories.com. Her lader jeg mig inspirere og finder ud af, hvad jeg mangler, og så går jeg efter det.
Mit stilikon
Den franske kvinde. Som fransk Vogues chefredaktør, Emmanuelle Alt. Hun har typisk bare en skjorte og et par jeans på, men bærer det på en beundringsværdig, skødesløs måde. Det kan jeg langt bedre lide end noget, der er tænkt meget over, og som signalerer, at det har kostet en formue.
God jobstil
Det lyder som en kliché, men det vigtigste er at føle sig godt tilpas, og det gør man, når ens stil føles som en forlængelse af ens personlighed, og når tøjet i øvrigt er i bløde materialer og rart at have på. En kort jakke er desuden en fuldkommen uundværlig del af min arbejdsgarderobe, da den lynhurtigt gør et par jeans og en T-shirt til et repræsentabelt look. Og apropos det behagelige, har jeg næsten altid et par sneakers i tasken, som jeg bruger til og fra arbejde.
Brands som Etro, APC, Joseph, Paul and Joe og Cacharel, der forstår at fortolke det klassiske look til tøj, man har lyst til at bruge i lang tid. Céline er også helt fantastisk (og meget dyrt). Af danske designere er jeg meget glad for Julie Fagerholt Heartmade, som hver sæson skaber feminint tøj i enkle styles – uden det bliver for pyntet.
Min favoritbutik
Min ubetingede favoritbutik er stormagasinet Bon Marché i Paris, hvor man kan få alt, man (jeg!) drømmer om... Og så er jeg blevet meget glad for at shoppe på nettet, hvilket jeg ikke havde troet for et par år siden. Her er det især Mytheresa.com, Youheshe.com, Apc.fr, Rikaint.com og Lookfantastic.com.
Mit stilikon
Jeg beundrer kvinder, der ikke følger trends alt for stramt, men som klæder sig personligt og kvalitetsbevidst. Det er sagt mange gange før, men de parisiske kvinder kan bare noget særligt og ser aldrig ud, som om de har prøvet for hårdt. Jane Birkins stil er for mig ikonisk lige som hendes døtre Charlotte Gainsbourg og Lou Douillons er det.
God jobstil
Min garderobe består af nogle få, gode basisting, jeg fornyer hver sæson – og som jeg kan variere efter humør og anledning. Jeg elsker skjorter, jakker og jeans gerne med et par enkle, høje støvler, så det hele er let at sætte sammen. Enkle kjoler er også en klar hverdags-favorit. Og så kan et smukt ur eller et fint smykke løfte ethvert outfit.