John Galliano skal jobbe for engelsk komiker

John Galliano skal jobbe for engelsk komiker

Først var John Galliano inde i varmen i over to succesfulde årtier, som chefdesigner og couturemester for både sit eget mærke og huset Dior. Så blev han dømt fuldstændig ude efter et skandaløst optrin på en fransk cafe i 2011, hvor en række antisemitiske kommentarer fra designerens side resulterede i to ydmygende fyresedler og en offentlig næse i selvsamme branche, der tidligere havde hyldet hans geni.

Nu er John Galliano imidlertid sørme på vej ind i mode- og underholdningsindustriens trygge favn igen, og har således landet sig et opsigtsvækkende job i England.

Den engelske komiker, instruktør og manuskriptforfatter Stephen Fry har besluttet sig for at lade fortid være fortid, og har ansat John Galliano til at designe kostumer til sin nye teateropsætning af Oscar Wildes klassiker The Importance of Being Earnest. Det skriver engelsk Vogue.

Stephen Fry skal instruere stykket, og selv spille rollen som den gemytlige ældre dame Lady Bracknell. En karakter John Galliano i øvrigt er velbekendt med at klæde på – som ung designer i 1982 kreerede han kostumerne til Judi Dench i selvsamme rolle på Londons National Theatre.

Det rygtes derudover at John Galliano snart for alvor genoptager nål og tråd i modeverdenen, da et muligt designerjob hos Oscar de la Renta eftersigende er i støbeskeen.

Fra asken til ilden …

Husker du Galliano-skandalen fra 2011? Få genopfrisket historien her