Sko og silketoppe køber jeg hos Holly Golightly, og jeg kan altid finde noget hos Karin Winther i Charlottenlund. Og så har min kæreste en fetish med Guns and Gents, så jeg er den lykkelige ejer af et næsten komplet jagt-outfit. Og så bliver jeg forført af lækre og gennemtænkte butikskoncepter. Det er ren luksus at købe tøj et sted, hvor både udvalg og indretning er lækker, og hvor jeg får kvalificeret hjælp – den luksus vil jeg gerne have med hjem, og derfor kommer jeg måske heller ikke så ofte i større highstreet-kæder.
Og i udlandet?
Generelt shopper jeg ikke så meget herhjemme, men i L´Eclaireur i Paris kan jeg gå henført rundt og sukke, mens jeg drømmer om at købe et jakkesæt – og ender med at købe et duftlys, og De Vera i New York er også så super delikat – disse forretninger kan det der med, at man næsten føler sig beæret over at blive lukket ind, samtidig med, at betjeningen er sød og høflig. Det kan jeg ikke stå for.
Min søster Josina. Hun tør alt – især at være sjov, sådan Yvonne-fra-Olsenbanden-agtig. Der er fuld knald på farver og smykker, og jeg ville begynde at tvangssvede efter to minutter i hendes outfits, men jeg elsker at se på det.
Hvad ser man dig aldrig i?
Polyester og kopier. Jeg holder meget af, når tøj ældes med ynde, det gør kunststoffer generelt ikke. Og jeg hader selv at blive kopieret (selvom man jo også kan tænke som Coco Chanel, at imitation er det største kompliment). Men kopitøj holder bare ikke…
Hvad bliver dit næste køb?
Annonse
En fuldstændig fantastisk buksedragt fra Stella Nova – den er super elegant, dejlig at sidde og arbejde i og kan dresses op på no time med en ordentlig røvfuld smykker...
Hvordan bruger du smykker i dit look?
Jeg har altid smykker på, når jeg sover, træner, arbejder eller fester. Jeg tester smykker rigtig meget og har en meget høj tærskel for, hvornår det bliver for overlæsset. Til gengæld ejer jeg stort set ikke et stykke tøj med knapper eller udsmykninger, som vil forhindre mig i at have halssmykker på.
Buksedragten fra Stella Nova til 1.699 kr. bliver næste køb for guldsmed Josephine Bergsøe, 47 år.
Se Josephine Bergsøes klædeskab i denne uges ALT for damerne (nr. 19/2013).