Jude Law som Halston designer

Hollywood produceren Harvey Weinstein er ikke blot manden bag Halstons genopståen i 2008, men også en spillefilm om vintagemærkets historie.

Det forlyder, at den engelske skuespiller Jude Law skal spille den legendariske designer Roy Halston Frowick, hvis design var særligt populære på discodansegulvene i 1970’erne. 

Halston startede sin karriere som hattedesigner, blandt andet for præsidentfruen Jackie Kennedy, men det var, da han midt i 1960’erne begyndte at designe women’s wear, at talentet fra Iowa for alvor slog igennem på den amerikanske modescene.

Halstons fans talte blandt andre Bianca Jagger, Liza Minnelli, Elizabeth Taylor og Lauren Bacall, og han blev af tidsskriftet Newsweek kaldt “den største designer i Amerika”. Desværre endte Halstons enorme succes i 80’erne, da han – som følge af et storforbrug af stoffer og egenrådige væsen – blev fyret fra sit eget mærke. Halston døde efterfølgende af lungekræft i 1990.

I dag er Halston mærket blevet genoplivet med designeren Tamara Mellon og stylisten Rachel Zoe ved roret, og dets første catwalkshow ved New Yorks modeuge d. 4 februar er et af året absolut mest ventede.