Karl Lagerfeld har øje for Kurt Cobains datter
Tilsyneladende skal man dog ikke umiddelbart forbinde Frances med rusmidler og depressioner – heldigvis da – men derimod med haute couture. Selveste Karl Lagerfeld er efter sigende interesseret i at hyre den unge pode som ansigt for en af Chanels kommende kampagner, og Frances selv drømmer om en karriere som catwalkmodel.
Dog er medierne på nettet noget uenige om rygternes troværdighed, så indtil videre venter vi i spænding på en udmelding fra de involverede parter. Det skulle dog være fakta, at mor Love ikke er helt tryg ved sin datters modeambitioner, og således sætter en ære i at være med i alle beslutninger, der tages vedrørende Frances mulige karriere.
Frances optrådte i marts i det amerikanske Harper’s Bazaar, for hvem hun skød sin første store fotoserie og gav sit første rigtige interview. Hun forventes desuden at bruge sommeren i praktik på magasinet Rolling Stones, men har udtrykt bekymring over at vokse op for hurtigt i en verden, hvor alle automatisk forventer sig noget stort af Kurt Cobains eneste barn.