Den noget excentriske designer Karl Lagerfeld » har i hvert fald designet en look-a-like bamse. Bamsen er selvfølgelig klædt i sort, pelsen er kridhvid og et par sorte briller skjuler øjnene.

Bamsen er blevet til i samarbejde med den tyske legetøjsproducent Steiff og bliver fremstillet i en limited edition. Den koster 750 pund og vil kunne købes hos den amerikanske kæde Neiman Marcus fra september.

Rygterne svirrer allerede om, at Lagerfeld selvfølgelig har sikret sig et eksemplar af bamsen, selv om han forsikrer om, at han ikke var vild med bløde tøjdyr som barn.

“Måske havde jeg en, men jeg kan ikke huske det. Jeg legede aldrig med legetøj, og der er faktisk intet, der skræmmer mig mere end folk med en dukke-samling,” fortæller Lagerfeld til Vogue.com