Kate Moss bliver rockstjerne

Kate Moss bliver rockstjerne

Hele verdens supermodel numero uno, Kate Moss er gået i gang med at arbejde på materialet til sit første album.

Moss skulle ifølge kæresten Jamie Hince være i gang med at samle en række "edgy urban" sange og overvejer endda at indrette et musikstudie i parrets hus i Highgate i det nordlige London.

Den lille model med den store karisma sang sammen med ekskæresten Pete Doherty fra bandet The Libertines og har også optrådt med David Gilmore fra Pink Floyd. I år prydede Moss Bryan Ferry albummet Olympias cover og det rygtes, at hun skal synge duet med sangeren på dennes kommende album.

Udover at være i gang med sit første album er Moss også blevet inviteret til at optræde i det amerikanske X Factor af Simon Cowell, som mener at supermodellens brede appel vil være perfekt til programmet.

Se også: Her er årets flotteste CD-covers »