Kim Cattrall: Årets hotteste julepige ...
Kim Cattrall vil helt sikkert vække opsigt denne jul med denne røde kjole, der endda har en kæmpestor sløjfe påhæftet.
Sex and the City-stjernen agerer dog ikke levende julegave, men kjolen, der i øvrigt er designet af stylisten på kultserien, Patricia Field, bærer hun for at lancere likørfirmaet Bailey’s nye kampagne Spirit of Giving. Bailey’s binder nemlig en rød sløjfe om hver flaske til jul i håbet om, at flere derved vil bruge dem som julegaver.
Kim Cattrall har valgt at donere sin smukke kampagne-kjole til the Clothes Off Our Back Foundation, der udbyder den røde sag på en auktion, hvor indtægterne vil gå til fondens velgørende organisationer såsom Feeding America og Malaria No More.
“Jeg elsker, at denne kjole vil blive genbrugt gennem Clothes Off Our Back Foundation, og det er en fantastisk måde at sprede det festlige julehumør. Jeg er tilhænger af, at selv om mode er sjovt, behøver det ikke at være meningsløst. Den røde kjole får et andet liv ved at blive bortauktioneret til en heldig giver,” udtaler den hotte SATC-stjerne.
Du kan også byde på denne ultimative julekiole på www.clothesoffourback.org/