Klædeskabet med Viola Sky
I et skønt virvar af farverig silke, smukke blonder og delikate vintagefund finder vi undertøjsdesigner for Viola Sky, Sonja Christensen – 100 procent tro mod sin retroprægede stil og passion for lækkert lingeri.
Hvordan vil du beskrive din stil?
Feminin og elegant med et tvist af retro.
Hvad har du meget af i dit klædeskab?
Kjoler, silke og lingeri.
Hvem har god stil set med dine øjne?
Mennesker, der hviler i sig selv, har god udstråling og er meget tiltrækkende, og hvis de så har oven i købet har en spændende tøjstil, bliver de bare endnu mere interessante at kigge på.
Hvad er dit seneste køb?
En Sonia Rykiel-taske, en kjole fra Paul & Joe og det fineste vintagesilketørklæde fra Balmain med teksten ”Miss Balmain” – det kunne jeg ikke stå for, da alle linjerne i mine kollektioner hver har et navn, der begynder med Miss…
Hvad bliver dit næste køb?
Det ved jeg ikke, jeg er ikke sådan en, der rigtig planlægger sine køb.
Hvor shopper du?
Da jeg har en meget hektisk hverdag, shopper jeg primært, når jeg er ude og rejse i Milano, London, Paris, Nice og ikke at forglemme skønne Aix en Provence – jeg elsker franske loppemarkeder!
Vintagetørklæde fra Pierre Balmain, solbriller fra Tod's, hals-kæde med stiletter fra Zarah Voigt og vintageslangeskindstaske.
Skøn boucléjakke fra Edith & Ella og sko fra The Boot Shop.
Jakke fra H&M og top fra Edith & Ella.
Skønhedsprodukter fra Nuxe, vintagehårspænder og smukke silkechemiser i regnbuens farver.
Hvordan bliver du klar på fem minutter?
Med en kjole, stiletter, mascara og parfume.
Hvad kommer du til at leve i den kommende sæson?
En fin gammel persianerpels, jeg købte i en vintagebutik i Aix en Provence, min Sonia Rykiel-taske og alt det fine nye lingeri fra Viola Skys efterår/vinterkollektion.
Hvem er dine danske favoritdesignere?
Malene Birger for hendes elegante miks af noget moderne og vintage og Line Markvardsen hos Edith & Ella for hendes ladylike retrostil.
Og udenlandske?
Det er svært at vælge… Moschino, Paul & Joe, Manoush og Sonia Rykiel.
Smukke vintagekjoler
Jakke fra Manoush med bindebånd og pailletter.
Det seneste taskekøb fra Sonia Rykiel, yndlingsparfumenr fra Tom Ford og ballerinaer fra Barrets.
Sonjas fine undertøjsskuffe med trusser af eget design.
Fine blonde- og silketoppe fra Voila Sky.
Sko fra Sand, Luciano Barachini, The Boot Shop og Mermaid Cph.
LÆS OGSÅ: Julie Brandt: Sorte klassiske kjoler kan jeg ikke få nok af