
Køb mærkevarer helt ned til 25 kr.
Gør en god gerning og et godt køb, når webshoppen Stylepit og Røde Kors slår sig sammen om at få noget mere ud af det tøj, der bliver returneret, fordi der måske mangler en knap eller er løbet en søm.
Normalt ender den slags fejlmeldt tøj i skraldespanden og det er jo en værre skam. Men med det nye initiativ vil du kunne købe tøj fra mærker som Ralph Lauren og Hugo Boss til favorable priser fra 25 – 150 kr. på udvalgte festivaler og tøjmarkeder i Danmark.
Samarbejdet har Stylepit initieret i et forsøg på at bidrage med noget godt i en branche, der i den grad ligger miljøet til last. Det forklarer marketing director hos Stylepit, Thomas Kromann, i en pressemedelelse fra Røde Kors:
- Stylepit engagerer sig i genbrug af vores reklamationer sammen med Røde Kors, fordi alle indsatser, små som store, giver mening i enhver industri, som belaster miljøet. Valget faldt på Røde Kors som samarbejdspartner, da Røde Kors gør et formidabelt arbejde i at bruge og genbruge tøj og tekstiler til at rejse penge til velgørende formål både herhjemme og ude i verden," siger han.
Her kan du få fingre i tøjet:
- Ledreborg Livsstilsdage 29. maj - 1. juni
- Valdemars Slot, Livstilsmesse 7.-9. juni
- Langelandsfestival 19.-26. juli
LÆS OGSÅ: Guide: Her er sommerens bedste lagersalg