Kom med ALT for damerne til modeugen - dag 2
Vi har udvalgt vores bedste billeder fra Københavns modeuges andendag, som vi løbende deler på Instagram. Torsdagen stod blandt andet på Designers Remix Show på Den Blå Planet og By Malene Birger i D'angleterres smukke Palmehave.
Husk, at du finder endnu flere billeder hver dag på Instagram: @altfordamerne eller Instagram.com/altfordamerne.
Dagen startede med lækker brunch på Mother med den britiske webshop Asos. Moderedaktør Line Hindsgaul klædt i Skjorte fra Dries Van Noten, bukser Zara og sko Louboutin. Assisterende moderedaktør i blonder fra Heartmade og sko fra Birkenstock!
Team Baum Und Pferdgarten efter et veloverstået show!
Vi elskede dette smukke florale print fra Bruuns Bazaar der virkelig havde formået at skabe en smuk SS14 kollektion – I skal glæder jer til næste sommer!
Denne uge kunne slet ikke gennemføres uden vores yndlingsbil fra VW – vi elsker vores lille fashion ride!
Wood Wood indtog Glyptoteket med stil og de sporty unge deltajer gik fantastisk til det skønne historiske rum!
Dagens mest hypede loaction var Den Blå Planet, hvor Designer Remix holdte deres show! Det var helt fantastisk at se de minimalistiske modeller gå under de svævende rokker!
Smukke Caroline Brasch og Nadja Bender var blandt de smukke modeller til showet, men der var hård konkurrence fra de smukke fisk i baggrunden!
Dagen sluttede af med en overdådig middag i Malene Birgers selskab i Palmehaven på D'angleterre. Her viste hun sin smukke Spring Summer kollektion – Ladies Of The World!
Derefter gik turen videre til CIFF udstilling og her ses den fine Kim Greenaa, der står bag udstillingen Dansk Direction.
Moderedaktør Line Hindsgaul på toppen af verdenen til CIFF udstilling.
I den lumre sommervarme blev vi befriet, da Starbucks delte kolde Skinny Latte ud – pyha!
Vi var så heldige at komme backstage til By Malene Birgers SS14 show og her kan I se det smukke look der blev lavet af MAC cosmetics på modellerne. Der var masser af gyldne toner og bronzy kinder!
Det var hektisk bag kulisserne i Palmehaven på D'angelterre! By Malene Birger har i år valgt at holde flere små visninger i stedet for et stort, hvilket blev udført i ægte high tea stil med te, kager og små sandwiches.
Cath Danneskjold åbnede det nye Mi No Ro show, som er skabt af Michael Kristensen. Han havde valgt at vise tøjet på "rigtige" kvinder og ikke modeller, da det stemte godt overens med brandets identitet.
Tøjet var ægte Baum-stil med masser af print, kontrastede farver og smukke silhuetter! Især leoprintet var et hit.