Kom til shoppingevent med Eurowoman og Boss
BOSS har fået ny chefdesigner, Jason Wu, og hans første kollektion for modehuset er i butikkerne i august. Derfor inviterer BOSS i samarbejde med Eurowoman til en helt særlig aften kun for magasinets abonnenter, hvor du som en af de allerførste kan shoppe den nye kollektion. Du er velkommen til at invitere en veninde med.
I løbet af aftenen vil den danske sangerinde Freja Kirk optræde med et par akustiske numre, du kan opleve en fremvisning af BOSS’ nye efterårskollektion og møde Eurowomans moderedaktion.
Derudover byder vi på champagne, fingerfood fra Timm Vladimirs Køkken, lækker chokolade, frugt og smagfuld juice fra Acaiacai.
Alle deltagere får selvfølgelig en goodiebag med hjem, og der vil være en særlig gave til kunder, som køber noget på aftenen.
Er du ikke allerede abonnent, kan du blive det her.