Kom til stor modefest på Hotel D’Angleterre
Modefester er ofte nogle lukkede affærer for branchefolk og VIPs, men fredag den 29. oktober kan du komme med når DANSK Magazine, Campari og Bllack Noir byder indenfor på Hotel D’Angleterre til et brag af en fest med titlen The Red Passion – Black Fashion Party.
Anledningen er Camparis 150 års jubilæum, og til lejligheden har det eksklusive alkoholmærke og danske Bllack Noir indgået et spændende nyt partnerskab, med DANSK Magazine som bindeleddet mellem de to brands.
Det kommer ikke til at gå stille af sig når modebranchen, fest-fashionistas og andet godtfolk inviteres indenfor, hvor Camparien vil flyde og musikken styres med hård hånd af den tyske dj Samir Kloer, der kun gæster København denne ene aften.
Læs mere om, hvordan du kommer med på næste side ...Festens tema er som navnet antyder rødt og sort, hvilket også afspejles i dress coden, der dikterer: black and something red.
Drivkræfterne bag DANSK Magazine, Kim Grenaa og Uffe Buchard glæder sig til en aften, hvor dansk og italiensk design og mode mødes.
"Kollaborationen mellem Campari og Bllack Noir er endnu et eksempel på, at samarbejder mellem brands er kommet for at blive, idet brands sammen står stærkere. Campari og Bllack Noir er individuelt stærke indenfor deres respektive felter, men når de to brands imidlertid går sammen om The Red Passion – Black Fashion Party opstår der noget utraditionelt og magisk, som jeg personligt glæder mig meget til", udtaler Uffe Buchard.
Festen finder sted fredag den 29. oktober kl 22:00 på Hotel D’Angleterre og alle er inviterede. Entré: 50 kr.