Lanvin designer jeans med Acne

Lanvin designer jeans med Acne

Den feterede, israelske designer har allerede påbegyndt arbejdet på, hvad der vil blive Lanvins første denimkollektion til dato. Naturligvis er forventningerne i moderverden store, og på nettets modeblogs diskuterer man ivrigt, hvordan Lanvins stilrene snit og karakteristiske materialer vil kunne overføres til jeansmodeller.

Elbaz siger til The Daily om projektet: ”Jeg vil virkelig udfordre Lanvins know-how. Hvad hvis man ikke har lyst til at gå i skinny jeans? Det er tid til at vende tilbage til et produkt, der har en drøm knyttet til sig. Jeg spurgte mig selv: ´Hvad slags jeans kan jeg skabe, der vil være både Lanvin jeans og Acnes ånd sammensmeltet i én?”

Skønt ingen officielle kontrakter endnu er underskrevet, forsikrer Elbaz pressen om, at samarbejdet med Acne er ganske fuldgyldigt, og at den første kollektion forventes klar i 2009. I følge Elbaz er jeanslinjen dog blot begyndelsen for en større udvidelse af Lanvins produkter: ”Jeanskollektion bliver skabt ud fra et behov. Det er den første af flere forskellige nicher, jeg gerne vil bygge.”