Legendarisk modefotograf død
Med sine mesterlige fotografier revolutionerede Irving Penn måden, hvorpå mode distribueres til de brede masser.
Penn startede sin karriere i 1943, og indledte et tæt samarbejde med Vogue, for hvem han igennem årene skød mere end 150 forsider. I 1950 giftede Penn sig med sin yndlingsmodel Lisa Fonssagrives, og hans billeder af den klassiske skønhed hører til blandt historiens mest ikoniske modefotografier.
Amerikansk Vogues redaktør, Anna Wintour, siger til Womens Wear Daily om Penn:
”I hele min karriere har jeg aldrig mødt nogen, som arbejde med en lignende imaginær intensitet og et drive som Irving Penn. Hans fotografier var lige så udsøgte og elektriske i hans sidste leveår som i 1943, da han først begyndte at bidrage til Vogues sider. Det er et helt uforståeligt stort privilegium, at have været kollega og ven med en af det 20. Århundredes største kunstnere.”
Se et udvalg af Irving Penns bedste fotografier her »