Leighton Meester i romantisk Vera Wang-kampagne

Leighton Meester i romantisk Vera Wang-kampagne

Leighton Meester er blevet berømt for at spille den uptight karakter Blair Waldorf i hit-serien Gossip Girl. Vera Wang er især kendt for sine storslåede brudekjoledesign. Nu løfter de to kvinder sløret for, hvad samarbejdet, som de annoncerede sidste år, går ud på.

Leighton Meester skal nemlig være muse for Vera Wangs parfume, Lovestruck, som vi vil kunne få fingre i til august.

Kampagnebillederne er dog allerede offentliggjort, og de viser en helt anden side hos Leighton Meester. Her medvirker hun nemlig i en moderne udgave af Shakespeare-klassikeren Romeo og Julie , hvor hun læner sig ud over rækværket på en brandtrappe mod en charmerende ung mand med blomsterbuket og rå bikerjakke.

Leighton Meester er klædt i en af Vera Wangs stropløse tyl-kreationer, og kampagnen blev skudt i vinters, så frostgraderne gjorde sit for at udlægge den romantiske stemning.

"Jeg prøvede at få varmen ved at underholde mig selv med en lille sang og en lille dans," fortæller Leighton Meester.

Hun ser da også ret så ubesværet ud på billederne, og vi glæder os i hvert fald til at dufte parfumen.