Matthew Williamson atter i H&M
Nåede du ikke at få fingre i Matthew Williamsons eftertragtede kollektion for H&M i april, kan du godt begynde at glæde dig til på torsdag, hvor designeren lancerer anden ombæring af sit designsamarbejde med highstreet-giganten.
Den nye kollektion rammer H&M butikker over hele landet, så kunne din garderobe trænge til et forskønnende pift af pangfarvet boheme, behøver du ikke rejse langt.
I kollektionen finder du blandt andet strand-tunikaer, badetøj, accessories og flagrende kjoler, alle prydet med Williamsons karakteristiske excentriske prints.
På H&M's hjemmeside » kan du se hele kollektionen, samt en række små film, der præsenterer Matthew Williamson og ideerne bag sommerkollektionen. Derudover må du ikke gå glip af den ganske spektakulære reklamefilm », der flot blander surrealisme og mode.