Matthew Williamson designer for H&M
Den britiske designer Matthew Williamson », hvis farvemættede kollektioner bærer løftet om solen, lægger ud med en eksklusiv damekollektion, som vil blive solgt i udvalgte butikker fra d. 23. april, hvorefter en kollektion med det perfekte sommertøj til damer og herrer kommer ud i alle H&Ms butikker verden over fra midten af maj. Williamson lancerer også sin første herrekollektion nogensinde i en eksklusiv kollektion for H&M.
“Det er en fantastisk mulighed at få lov at samarbejde med H&M og skabe en ‘Matthew Williamson for H&M’ engangskollektion. Jeg er henrykt over, at H&M har skabt et nyt modefænomen gennem et banebrydende koncept om samarbejde med eksklusive designere med henblik på at skabe begrænsede selvstændige kollektioner. Det er fantastisk, at mine kreationer for H&M vil nå ud til og forhåbentlig glæde så mange mennesker rundt omkring i verden,” siger Matthew Williamson.
“Matthew Willianson har et godt øje og en særlig sans for at arbejde med print, som han blander sammen på sin helt egen måde. Når han kombinerer disse ting, kommer der et meget nutidigt London look ud af det,” siger kreativ rådgiver for H&M Margareta van den Bosch om valget af den britiske designer.
Matthew Williamson fik sit store gennembrud på Londons modescene i 1997 med en farvemættet kollektion præsenteret af modellerne Kate Moss, Helena Christensen og Jade Jagger. Lige siden har han præsenteret sine festlige, globetrotterinspirerede design på catwalken, som han nu viser på New York Fashion Week. Hans tøj kan ofte ses på berømtheder som Sienna Miller, Keira Knightley, Kate Hudson og Gwyneth Paltrow. Sidste år blev han hædret på udstillingen Matthew Williamson – 10 Years in Fashion på the Design Museum i London