Tv-værtens bedste modetips

Tv-værtens bedste modetips

Bedste shoppeby?

– Jeg elsker at shoppe i London. Alle highstreet-mærkerne er godt repræsenteret, men du finder også små sjove butikker med kant. Det er nemt at finde rundt i London, og de forskellige kvarterer er let tilgængelige. Generelt har London en skøn atmosfære, så jeg føler mig virkelig godt tilpas i byen.

Bedste udsalgstip?

– Tænk dig om. Hvis du ikke ville købe tingen til fuld pris, så lad den hænge. Med mindre det er svinsk billigt, er det totalt spild af penge, hvis du ikke ville have tingen til originalpris. Og du skal ikke forledes til at tro, at lyserødt plys er fikst, fordi det er nedsat. Det var det ikke før, og det er det heller ikke nu.

Bedste webshop

– Jeg kan godt lide E-bay, men der er kommet mange kopivarer, som jeg hader. Men kender du din sælger, kan du gøre nogle virkelig gode køb. Lad være med at købe de mest populære ting på E-bay, men gå i stedet efter de lidt skæve ting, som det ikke kan betale sig at kopiere. Brug Ebay.co.uk i stedet for .com. Det er billigere i told.

Bedste designer til skærmtøj?

- Cecilie Mossing, fordi hendes tøj holder, selvom det bliver søndervasket. Det har en lækker forarbejdning helt ind til foret, så det bliver aldrig ubehageligt. Og så virker det fra alle vinkler, og det er vigtigt, når jeg er på skærmen, da jeg ikke kan sidde og tænke på, om jeg nu kan vende mig til den ene eller anden side. www.ceciliemossing.com.

Fakta