
Moderedaktionen: Her er vores ultimative sommerlook
Cecilie Gry Philipsen, redaktionsassistent, 26 år
Redaktionsassistenten er klar til lyse pasteller og rå feminine accessories!
"Nanna Søbirk fra det danske mærke Kokoon designer de skønneste silkesæt (til højre red.). Designet er tidløst og holder sæson efter sæson. Jeg har forelsket mig hovedkulds i det feminine, pastelfarvede univers, som kendetegner sommerkollektionen. Jeg ønsker mig nu kun sol og sommer!"
Top, 1.050 kr.
Bukser, 1.600 kr.
Tip: Jeg er vild med de mange sæt, der ses overalt denne sæson. De fås i skønne prints eller enkle pasteller, og så giver de et sofistikeret, ubesværet look. Tilsæt blot enkle accessories i form at sko med spidse snuder og en cool clutch og du er klar til kølig hvidvin i haven. Det er min kommende sommer-uniform!
Lysegult sæt fra American Vintage:
Jakke, 1.250 kr.
Bukser, 950 kr.
3 accessories, jeg vil købe denne sæson:
Solbriller, Stella McCartney, 1.400 kr.
Sko, Topshop, 699 kr.
Taske, Alexander Wang, 5.300 kr.
LÆS OGSÅ: Få hotte kurver med shapewear
Helle Skou, stylist, 42 år
ALT for damernes stylist drømmer om feminine prints og enkle accessories.
"Jeg elsker den skødesløse og alligevel skarpe styling i Custommades sommerkollektion. En top og et par jeans - så lækkert kan det gøres. Farverne er smukke til en let sommerteint, som jeg håber på at kunne bryste mig forholdsvist hurtigt af, når min familie og jeg drager sydpå."
Top, 1.699 kr.
Jeans, 999 kr.
Tip: Jeg har en svaghed for Rützous feminine og uhøjtidelige univers. Jeg vil bruge den lille jakke til et par hvide bukser, som er et must-have i min sommergarderobe - og sættet skal helt sikkert med på sommerferie. Derudover må jeg eje en let sommerkjole, som jeg kan bruge med et par enkle, flade sandaler. Den her fra DAY Birger et Mikkelsen er helt skøn.
Jakke, Rützou, 1.999 kr.
Kjole, Day Birger et Mikkelsen, 1.400 kr.
3 accessories, jeg vil købe denne sæson:
Armbånd, Makri for the Row, 4.698 kr.
Sandaler, Max Mara, 3.295 kr.
Clutch, Part Two, 999 kr.
LÆS OGSÅ: Sæsonens sejeste sandaler
Line Hindsgaul, moderedaktør, 31 år
Det er tid til spraglede indslag i moderedaktørens ellers meget neutrale garderobe. Få hendes fif til stilen her.
"Til dage, hvor jeg hælder mest til min vanlige mørke stil, er looket fra danske InWear perfekt. De mørke og tunge materialer får et fint forårs-twist med bare tæer i høje sko."
Jakke, 1.500 kr.
Bukser, 900 kr.
Tip: I forårsgarderoben skal der være masser af print. Gå hele vejen med en helt sæt eller pep et par enkle jeans i den rigtige grå-sorte vask op med lidt leopardprint på sandalerne. Chikt, enkelt og smukt!
T-shirt, Etro, 4.290 kr.
Jeans, Current/Elliot, 2.015 kr.
3 accessories, jeg vil købe denne sæson:
Tørklæde, Givenchy, 2.000 kr.
Øreklips, Georg Jensen, 2.900 kr.
Sandaler MaxMara, 3.800 kr.
Camilla Larsson, assisterende moderedaktør, 33 år
Assisterende moderedaktør Camilla hælder overvejende til klassiske linjer og cool detaljer.
"Jeg er vild med det enkle og rene udtryk i Filippa K's forårskampagne, der er et godt eksempel på, hvordan et klassisk og casual look kan emme af forår - og på, hvordan en god hvid skjorte til sommerhud bare altid fungerer. Især hvis den er kombineret med en feminin nederdel."
Nederdel, Filippa K, 3.200 kr.
Skjorte, Filippa K, 900 kr.
Tip: For at sættet ikke bliver for skrabet, vil jeg give det et casual tvist med en lyseblå denim-jakke – med kækt opsmøg på ærmerne.
Skjorte, Nué Notes, 1.000 kr.
Nederdel, Ganni, 799 kr.
3 accessories, jeg vil købe denne sæson:
Armbånd, & Other Stories, 150 kr.
Støvler, Acne, 3.000 kr.
Taske, Jerome Dreyfuss, 4.125 kr.
ALT for damernes moderedaktion har vinket farvel til vintergarderoben, og byder her sommeren velkommen med de allerbedste fund til den nye sæson. Se her, hvordan du bruger de nye tendenser og få masser af tips og nyheder om alt det, du skal holde øje med lige nu.
SE OGSÅ: 8 it-girls - Dét ønsker vi os