Modeugens gratisavis

Modeugens gratisavis

Under modeugen kan du naturligvis læse nyt om shows og designere her på Eurowoman.dk, men finder du dig selv down-town uden internet i nærheden kan du også med fordel snuppe den officielle modeugeavis, DANSK Daily. Avisen finder du på udvalgte cafeer, hoteller og modemesser rundt om i København, og i den kan du løbende følge modeugens mange shows, samt læse nyt fra hele den danske modebranche.

Denne sæsons chefredaktør er Euromans tidligere moderedaktør Chris Pedersen, som med sin store faglige viden og sikre greb om emnet vil styre slagets gang på DANSK Daily. 

Første udgave af gratisavisen udkommer 7. august og trykkes i 20.000 eksemplarer.

INFO

Copenhagen Fashion Week skydes i gang onsdag 6. august og varer til søndag 10. august.

DANSK Daily udgives på engelsk.

Besøg også hjemmesiden www.danskdaily.dk »