Naja Munthe

Naja Munthe: Her er mine skønhedsfavoritter

Naja Munthe, 45 år, ejer og direktør i Munthe Plus Simonsen, har en hud, der stråler af sundhed og energi. Vi besøgte hendes badeværelse og fik alle hendes hemmelige skønhedstips.

Hvilket hudplejeprodukt, er du altid tro mod?

Jeg holder mig sjældent til de samme produkter, da jeg tror, at huden har godt af lidt forandring, men jeg prioriterer altid min hudpleje højt og vælger virkelig gode produkter, som jeg får anbefalet af en hudplejer eller fra veninder.

Er der forskel på dine hudplejerutiner om sommeren og efterår/vinter?

Selve rutinen er den samme, men om vinteren bruger jeg Is Clinical’s Advance Serum, der indeholder masser af antioxidanter og som virkelig giver huden et boost. Jeg bruger også en federe ansigtscreme, f.eks. Really Rich Moisture fra Bioelements. Om sommeren bruger jeg Extreme Protect SPF 30 fra Is Clinical som beskyttelse, blandt andet fordi den også healer huden, hvis jeg har fået for meget sol.

Hvad er dine morgenskønhedsrutiner?

Jeg renser min hud med Morning Time Cleanser fra Eve Lom og koldt vand. Derefter bruger jeg Glamoxy Snake Serum fra Rodial, efterfulgt af Glamtox fugtighedscreme med faktor 15 og Bee Venom Eye cream, begge fra Rodial.

Glamoxy Snake Serum, Rodial, 1.175 kr. Glamtox Day SPF 15, Rodial, 850 kr. Bee Venom Eye Cream, Rodial, 1.345 kr.

LÆS OGSÅ: Begår du også denne skønhedsbrøler?

Har du et efterårs- og vinterredningsprodukt til huden?

Jeg blev for nyligt introduceret til masken ”Ice Mask” af en veninde, og hvor underligt det end lyder med en maske af flydende is, så virker masken virkelig, og man ser en hel del friskere ud bagefter.

C+E Serum Advance, Is Clinical, 670 kr. Extreme Protect SPF 30, Is Clinical, 590 kr. Ice Mask, Cosmedical, 599 kr. for 6 stk.

Hvilke tre makeupprodukter sværger du til?

Tromborgs Mineral Foundation bruger jeg altid, fordi den ser naturlig ud med en let shine. Til kinderne bruger jeg faktisk en lyserød øjenskygge fra MAC, i farven Free To Be som har den helt rigtige farve til mine kinder. Jeg bruger altid en flaskegrøn kohl fra Dennis Knudsen, inde på den våde kant af øjet.

Mineral Foundation, Tromborg, 340 kr. Eye Shadow, Free To Be, MAC, 150 kr. Eye Intensifier Eye Liner, Pacific Green, Ink By Dennis Knudsen, 130 kr.

Bruger du neglelak?

Generelt syntes jeg, det er flot med velplejede tæer og hænder, men jeg går ikke så ofte med neglelak. Når jeg endelig gør det, er det oftest i de rødlige nuancer fra Lost by Singberg, som vi forhandler i vores butik. Og så har jeg altid superkorte negle, jeg kan slet ikke med lange negle.

Nailpolish, Lost by Singberg, 125 kr. pr stk.

Hvad er din yndlingsduft?

Jeg er meget sart omkring dufte, og har ikke tal på, hvor mange parfumer jeg har købt og givet væk igen et par dage efter, fordi de har været for voldsomme for mig. Nu har jeg endelig fundet to dufte, som jeg kan lide og dem bruger jeg flittigt. Den foretrukne er L’Ombre Dans L`Eau fra Diptyque og den anden er La Tulipe fra Byredo. Begge er friske og ikke for dominerende.

L’Ombre Dans L’Eau, Diptyque, 450 kr. La Tulipe, Byredo, 750 kr.

Hvordan plejer du dit hår?

Jeg vasker mit hår med All Soft Shampoo fra Redken, der tilfører håret masser af fugt, fordi mit hår er sådan en høstak. Derefter bruger jeg altid hårkuren K-Pak Moisture fra Joico til at blødgøre det med. Spidserne plejer jeg med Moroccanoil, og hvis jeg bruger glattejern, beskytter jeg mit hår mod varmen med Damage Manager fra Kevin Murphy.

Oil Treatment, Moroccanoil, 319 kr. Damage Manager, Kevin Murphy, 198 kr.

All Soft Shampoo, Redken, 185 kr. K-Pak Moisture, Joico, 269 kr.

Hvad er vigtigt for dig, når du shopper skønhedsprodukter?

Jeg bruger generelt produkter til ansigtet, der indeholder aktive ingredienser og passer til min hud og min alder. Det er ikke længere nok bare at tilføre fugt, der skal mere til. Jeg vil meget gerne bruge økologi eller meget rene produkter, noget jeg også prioriterer i min kropspleje, hvor jeg bruger en bodyscrub fra REN og bodylotion fra Qua.

Moroccan Rose Otto Bodyscrub fra REN, 410 kr. Macademia & Jojoba Body Cream fra QUA, 385 kr.

Body Performance Mani Pedi fra Estée Lauder, 265 kr. Macadamia & Jojoba Body Cream fra Qua Organic, 385 kr.

Hvilket produkt skal du investere i her til efteråret?

Jeg tror, jeg vil investere i et besøg hos ”Hårklinikken” for at finde ud af, hvad jeg kan gøre for at få mit hår til at gro kraftigere og længere. Mit hår har haft den samme længde i 15 år, og jeg får det næsten aldrig klippet, så jeg glæder mig til at se, om det er noget, de kan hjælpe mig med.

LÆS OGSÅ: Se hårfarven, der hitter vildt lige nu