Lingeri for feinschmeckere

Lingeri for feinschmeckere

Kvinde, stil krav til dit lingeri! 

Sådan lyder budskabet fra Anne Sax, indehaver af lingeributikken af samme navn, som for nyligt er åbnet i Grønnegade 30, København K,

“De seneste år har der været fokus på, om bh’en har den rigtige størrelse, men lingeri kan så meget mere. Udover at det skal forme vores krop ved at fremhæve de bedste sider og nedtone resten, skal det skabe et perfekt grundlag for, hvordan vores tøj sidder og passe til de forskellige situationer i vores liv. Når det gør det, påvirkes vores sind og vores selvtillid. Følelsen af at være velklædt inderst inde skinner simpelthen igennem, og lingeriet bliver i mine øjne en forlængelse af vores personlighed.”

Konceptet bag butikken er, at du bestiller tid til personlig betjening og fitting, så du kan få lige nøjagtig den hjælp og tid, der mactcher dine behov, når du skal opbygge din din lingerigarderobe. 

Du kan naturligvis også bare poppe forbi og se nogle af de eklsusive og sofistikerede brands, butikken byder på - bl.a. det franske haute couture lingerimærke Cadolle, der er kendt for bl.a. sine ikoniske korsetter.

I butikken er der desuden også shapewear, loungewear og spændende accessories.

»Se mere på Annesax.dk.

Fakta

Anne Sax, som er uddannet hos A.P. Møller, har gennem de sidste 7 år arbejdet i det danske agentur for

Marie Jo og PrimaDonna, hvor hun blandt andet underviste i lingeriteknik, lingeripasform og lingeristyling.