Ny økologisk kollektion
Det danske mærke Rosemunde er hoppet med på den økologiske bølge og sender en økologisk basis-kollektion ud i butikkerne. Kollektionen lanceres under navnet Rosemunde Organic og består af fire styles i farverne sort, hvid og grå melange.
”Det ligger i vores DNA at designe hverdagsluksus i silke, så med udgangspunkt i netop vores erfaring kan vi nu tilbyde den samme følelse i vores nye økologiske bomuldsserie. Vi har brugt meget tid på at udvælge de rigtige leverandører med de rette certificeringer,” siger Brand Manager Anne Mette Buus.
Rosemunde samarbejder med den danske miljøorganisation Ecolab, der overvåger økologiske produktioner og tildeler det europæiske miljømærke European Ecolabel til virksomheder, som overholder de mange kriterier, der stilles til økologisk produktion. Virksomheder, der er godkendt af Ecolab, tildeles det velkendte blomsterlogo.
Rosemunde Organic kan købes fra start april og koster fra 149 kr. til 299 kr. Forhandler oplyses på tlf.: 39 640 190