Pas på dine lædersmykker

Pas på dine lædersmykker

Læder er et naturmateriale som vil ændre sig med tiden. Det skal bruges og må gerne få lidt patina, da det kun bliver flot og personligt når bruges. Men det er ikke meningen at det skal se slidt og grimt ud. Nedenfor kan du læse hvordan du undgår at dit lædersmykke ser trist og kedeligt ud.

Sådan plejer du dine lædersmykker

1.

Undgå at bruge smykkerne når du træner eller under forhold hvor der dannes meget sved. Læderet risikerer at danne skjolder og ændre farve.

2.

Undgå at bade med dine lædersmykker, og tag dine armbånd af når du vasker hænder, så de ikke kommer i berøring med vand.

3.

Hvis dit lædersmykke er blevet lidt snavset, kan du tørre det over med en fugtig klud. Vær dog opmærksom på at indfarvet læderarmbånd godt kan smitte af.

4.

Hvis du vil have et blødere lædersmykke, kan du 1. gang om måneden indgnide et tyndt lag læderfedt og lade det suge til sig i 1-2 døgn. Vær dog opmærksom på, at læderet godt kan smitte af bagefter. Tjek derfor, at det er tørt og fjern eventuel overskydende fedt med en tør klud, inden du bruger det igen.

Spørg altid forhandleren af dit lædersmykke om råd og vejledning til pleje af netop dit lædersmykke inden du afprøver ovenstående.

Mere af dette?

I ALT for damerne får du hver uge masser af tips og inspiration til smykker under den side, der hedder "ALT i ALT".