Pernille Rosendahl designer jeans
Coca Cola light har længe bevæget sig i modeuniverset, og fik fx således danske Baum und Pferdgarten og andre europæiske up-coming designere til at kreere særlige mode-covers til Cola-flasken sidste sommer.
Nu er mærket på banen med et nyt initiativ, der blandt andet involverer jeans fra The Storm-sangerinden Pernille Rosendahl og Vila.
Pernille og Vilas designere har arbejdet tæt sammen for at skabe et par jeans, der passer til sangerinden og hendes fans. Knapper, syninger og pasform er blevet vendt og drejet, og resultatet er et par rå jeans med et touch af rock'n'roll. Jeansene sælges i en begrænset periode med start i april. Pris 499 kr.
"Det er super cool, at Coca-Cola light fyrer op under musik og mode. Jeg brænder selv for mode, og synes det er fedt at få lov til at designe et par lækre jeans. Kampagnen er et spændende initiativ, og jeg er glad for at være en del af det," siger Pernille Rosendahl.
Pernille lægger selv ansigt og krop til kampagnen – du kan se de flotte kampagnebilleder i alle VILA butikker fra den 9. april.
Gå ind på coke.dk » eller vila.dk » og vind et par af de lækre jeans – eller køb et par i din VILA butik. Og glem ikke at downloade Pernilles Rosendahls kampagnehit – der er free download på jeans’enes hangtags.
Lagerfeld på Cola-flaske
I forbindelse med Coca Cola light Fashion-kampagnen har også Karl Lagerfeld meldt sig på banen med en specialdesignet Cola-flaske. Modellen Coco Rocha optræder i reklamekampagnen, og flasken kan blive din for ca. 447 kr. på www.colette.fr » (se under kategorien 'Food').