Personlig stil er god stil
Hvad ser man dig aldrig i?
Det må blive bukser. Jeg har aldrig syntes det klædte mig og synes samtidig ikke det er rart at have på. De sidste mange år har jeg gået i kjoler og nederdele og det kunne jeg godt tænke mig flere piger gjorde. Det er bare lidt finere.
En ting du aldrig skiller dig af med?
Min sorte SALON kjole fra By Malene Birger. Den er så smuk og klassisk. Den betyder af flere årsager meget for mig. Jeg modtog en medalje for min svendeprøve i 2006. Jeg havde kjolen på til overrækkelsen på Københavns Rådhus, hvor jeg også hilste på Dronningen. Et symbol på begyndelsen af min karriere i modebranchen. Og så vil den altid minde mig om de 4 fantastiske år, hvor jeg arbejdede i den nu lukkede SALON afdeling hos By Malene Birger.
Hvad er god stil i dine øjne?
For mig handler god stil ikke om at være drevet af dyre mærker eller de nyeste tendenser. Personlig stil, er god stil! God stil er at være bevidst om hvad der klæder ens figur. Med velsiddende tøj når man langt, så lad være med at tage haremsbukser på, hvis du er ked af din bagdel. Og drop bæltet i taljen, hvis du ikke har talje.
Nøgleord i denne artikel: god stil, By Malene Birger, bukser, kjoler, nederdele.