Pradas filmaften i LA

Efter debuten under New Yorks modeuge i februar blev Pradas tegnefilm Trembled Blossoms i sidste uge vist for et stjernespækket publikum i Los Angeles. 

Juliette Lewis, Brittany Murphy, Minnie Driver og Nicole Richie, alle i Prada og Miu Miu, var blandt de 800 gæster, som var mødt op for at nyde filmen og dens fine soundtrack af modemusikeren – og lydkunsteren Frederic Sanchez.

Sanchez har tidligere samarbejdet med Prada, såvel som Marc Jacobs og Jean-Paul Gaultier om disses catwalkmusik, og han har til Trembled Blossoms skabt et drømmende værk, der går i smuk harmoni med Pradas kunstneriske visioner.

Har du selv en spirende musiker i maven, kan du følge i Sanchez fodspor og på italienske Pradas hjemmeside indsende din egen fortolkning af et Trembled Blossoms soundtrack. Det bedste bidrag vil blive spillet og krediteret på Pradas hjemmside, side om side med Sanchez version. Konkurrencen løber til d. 20 april.

www.prada.com »