Rika og Helena Christensen i magasin

Rika og Helena Christensen i magasin

Den svenske designer Ulrika Lundgren aka Rika blev især berømt for sine star-bags, der hang på skuldrene af enhver fashionista og celeb for et par år siden.

Nu er Rika så aktuel med sit eget magasin nr. 4 med den fine titel Excuse me While I Kiss the Sky. En udgave, der er dedikeret til kvindekroppen, rockstjernen såvel som naboens datter, til drømmerne og til de elskende.

Se også: Nye, cool neglelakke fra Uslu Airlines og Rika »

Magasinet mikser med sit indhold både mode, kunst og musik på fineste vis, og Rika præsenterer os for både sin forår- og sommekollektion, men du får som læser også features med bl.a. den danske supermodel Helena Christensen, sangerinden Alison Mosshart og modellerne Irina Lazareanu og Coco Young.

Magasinet bliver kun trykt i 6.000 eksemplarer, så det er lidt af et samlerobjekt, og du kan få fingre i det hos Storm i København, og det koster 70 kr.

Du kan købe Rikas skønne design på bl.a. Youheshe.com.