Sådan bli’r du smuk med smykker
• Et godt smykke er et, der klæder din hud- og hårfarve, og som udstråler gode materialer og et fantastisk håndværk. Det kan være vildt glamourøst og stråle til en enkel festkjole den ene dag for den næste at falde ind i hverdagen til afslappet tøj og løst hængehår.
• Hovedreglen for øreringe er, at de skal gå hele vejen fra øreflippen og ned til kæbelinjen, så der kommer fokus på hage og hals. Gør du det, opstår der harmoni i ansigtet, din hals syner slankere, hvorimod for korte øreringe vil få dit ansigt til at syne bredere.
• Det er vigtigt at tage hensyn til både pasform og materialevalg. Der er stor forskel på, hvilke ædelmetaller, perler og ædelsten der klæder dine egne toner i hud, øjne og hår.
• Vælger du meget lange øreringe, er det smukt at holde halsen fri, så smykkerne ikke stjæler fokus fra hinanden.
• Fingerringe: Kig på dit stykke fra starten af fingeren til knoen – ringen skal ikke gå helt op til knoen, så ser det ud, som om det er ringen, der skaber rynker på din kno. Ringe, som har stor fylde på toppen, får ofte din finger til at syne længere og slankere. Sørg for, at dine ringe komplimenterer hinanden i stedet for at slås om pladsen. Det gælder i øvrigt for alle de smykker, du bærer samtidig. De skal klæde hinanden, uden nødvendigvis at være et „sæt“.
Mariannes favoritsmykker over alle er hendes egne Kharisma-øreringe, fordi de bare passer til alt. De koster fra 1.900-20.000 kr. afhængig af materiale og antal af brillanter. Find dem på www.webshop.mariannedulong.dk