Romantisk frisure

Giv hverdagsfrisuren liv med fletninger

Der kan hurtigt gå hverdag i vores hårvaner, så lokkerne ender i den samme lidt kedelige knold i nakken. Prøv istedet denne romantiske frisure, der er nem at lave.

Fletninger er ikke længere noget, der er forbeholdt små piger, men ser både romantisk og cool ud på voksne kvinder. Denne halvt opsatte frisure passer både til hverdag og fest, og det matte look og den ufærdige finish understreger det skødesløse og fine resultat.

Sådan gør du

1. Lav en tilfældig midterskildning med fingrene, og fordel en stylingcreme i håret. Krøl derefter med et krøllejern hele det lange hår i totter, som du reder igennem med fingrene, mens de stadig er varme, så krøllerne bliver løse og slanke

Giv hverdagsfrisuren liv med fletninger


Giv hverdagsfrisuren liv med fletninger

2. Tag lidt hår fra på hver side af ansigtet, som får lov til at hænge løst, før du laver en fletning fra hver side af ørene, som du samler i en elastik midt på baghovedet.


3. Fortsæt med at flette håret, der blev samlet i elastikken, så du ender med en løs fletning, der hænger ned sammen med resten af det løse hår.

Giv hverdagsfrisuren liv med fletninger

4. Skjul elastikken bag på hovedet ved at tage lidt løst hår, som du tvister og snor rundt om elastikken og fæstner med et par hårnåle. Afslut med en tørshampoo for at understrege det matte look, og rusk lidt rundt i håret for at løsne frisuren op.

Det skal du bruge

Fra venstre:

Dry Shampoo, Trine's Wardrobe, 90 kr.

Styling Paste fra GB Products, 195 kr.

Krøllejern 19 mm, Babyliss, 450 kr.

Hair Bands, Lyxo, 30 kr. for 10 stk.

LÆS OGSÅ: Se top 3 over, hvad der ødelægger dit hår