Se billederne: Lækker shoppeevent med BOSS + Eurowoman

Se billederne: Lækker shoppeevent med BOSS + Eurowoman

Aftenen var spækket med lækkerier, forkælelse og søde abonnenter, da vi sammen med BOSS slog dørene op til en luksuriøs aften i shoppingens tegn som prikken over i'et på en uge, der havde stået på hårdt arbejde og modeshows en masse.

Omtrent 150 abonnenter var mødt op for at få et kig på BOSS Woman's nyeste kollektion - den første, som Boss's nye chefdesigner Jason Wu står bag. 

Vi lagde ud med bobler fra Möet, fingerfood fra Timm Vladimirs Køkken, lækker chokolade, frugt og smagfuld juice fra Acaiacai.








Eurowomans moderedaktør bød velkommen og bagefter blev den smukke kollektion præsenteret på seks modeller med ord fra Boss Woman's sælger Anja Eriksson: 

- Det er en ny æra for BOSS Woman. Stilen er blevet mere feminin og har fået mere kant. På mange måder passer det mere sporty præg rigtig godt til det danske marked. Tidligere lavede Hugo Boss tøj til kvinder med fokus på erhvervslivet, men nu er det også til kvinder som kvinder. 

Efter præsentationen var der mulighed for at få de lækre styles mellem fingrene og mærke på kvaliteten, så det helt rigtige køb kunne blive fundet. 





Afslutningsvist gav smukke Freja Kirk et par numre til gæsternes store begejstring og alle gæsterne fik goodiebags med hjem med lækkerier fra blandt andet Eurowoman, Boss Ma Vie, Redken og Lakrids by Johan Bülow.