Se de første billeder: Carries gennemførte stil
Det kan godt være, at handlingen i den nye Sex and the City-film stadig er meget tys-tys, men en ting kan vi være sikre på. Carries stil er lige så træfsikker som altid. Stylisten Patricia Field har endnu en gang stået for de smukke outfits til de fire sexede New Yorker-veninder – dog er der dukket et par overraskende billeder op. Se dem i galleriet her .... »
Der er som sagt endnu ikke offentliggjort noget om filmens handling, men rygterne svirrer bl.a. om, at Mr. Big er gået konkurs på grund af finanskrisen og derfor må flytte til London. Samantha (Kim Catrall) bliver også ramt af den økonomiske krise og må starte forfra som PR-agent, og filmen indeholder muligvis også et flashback til tiden, hvor Carrie (Sarah Jessica Parker) som ganske ung ankommer til New York allerførste gang .
Det er ganske vist kun rygter, og vi må vente i spænding, til filmen får premiere. Det gør den i USA til maj 2010, og vi håber selvfølgelig på en bio-tur herhjemme hurtigt derefter.
Kender du mere til den nye Sex and the City-film, så tip os andre her ...