Se modefilm i KBH denne weekend
Få en anderledes og spændende modeoplevelse når Fashion in Film Festival fra London den kommende weekend gæster Nikolaj Kunsthal sammen med designduoen Vilsbøl de Arce til en aften med fokus på krydsfeltet mellem mode og videokunst.
Fænomenet “fashion video” påkalder sig stigende opmærksomhed i disse år og Nikolaj Kunsthals FOKUS festival giver mulighed for et fascinerende indblik i grænsefeltet mellem modevideo og videokunst.
Kuratoren Inga Fraser fra Fashion in Film Festival gæster Nikolaj Kunsthal for at fortælle om den videoserie, som London-festivalen har kurateret til FOKUS. Se helt unikke, tidlige film af bl.a. Georges Méliès, Alice
Guy-Blaché og Segundo de Chomón.
Fraser får selskab af den fremadstormende danske designduo Vilsbøl de Arce, som viser nogle af deres eksperimenterende modefilm.
MODEVIDEO-EVENT
Lørdag den 14. maj, kl. 19.00 - 20.30
Billetter købes ved indgangen.
Nikolaj Plads 10
1067 København