Se sæsonens bedste accessories

Se sæsonens bedste accessories

Så skal der opdateres på accessory-fronten – både sko, tasker, smykker og hatte. Se her, hvad der hitter på catwalken, og find inspiration til sæsonens nye investeringer.

Gylden drøm

Skab wow-effekt med denne guldbombe af et ur. Modellen er i 18 karat guld og med en smuk champagnefarvet skive med otte diamanter og to rubiner. Selve kransen på det overdådige ur består af 80 baguetteslebne diamanter.

Rolex, 572.100 kr.

Fortsætter på næste side...Sløjfer Juhu!

Endelig kan du få fingrene i den nye minimalistiske og elegante kollektion fra Alexander Wang for Balenciaga. Find et bredt udvalg hos Holly Golightly – heriblandt det fine sløjfearmbånd i både guld og sølv.

Balenciaga, 2.595 kr.Jubilæums-sko

Guccis legendariske bidsel-loafers fylder i år 60 år, og derfor har chefdesigner Frida Giannini lavet skoene i nye jubilæumsfarver og -materialer. Dans dig ind i efteråret i disse i ruskind – gerne i den smukke fuchsia farve.

Gucci, 3.250 kr.Hele verden i din hule hånd

Kloden var omdrejningspunkt for hele Chanels modeshow i Paris, og ud over en overvældende kulisse kom det til udtryk i bl.a. knapper og tasker. Globe Bag er en petite sag og kan bogstavelig talt kun indeholde det mest nødvendige.

Chanel, ca. 39.880 kr.Magiske Margiela

Det er ikke fordi, at plexiglas er en ny stor tendens, men hos Maison Martin Margiela er det en sjov detalje på et par ellers meget rå støvler.

Maison Martin Margiela hos Thecorner.com, ca. 7.900 kr.Dekorative ører

Øresmykket har Trine Tuxen lavet i samarbejde med Stine Goya – det perfekte match mellem to finurlige universer.

Trine Tuxen for Stine Goya, 1.000 kr.Kool Kenzo

Skærm for sensommersolen med et par seje solbriller fra Kenzo, der kommer i både en rød, gul og blå udgave. Uh – det bliver svært at vælge!

Kenzo, 2.980 kr. pr. stk.I månens tegn

Claire de Lune er en del af kollektionen Cassiopeia, inspireret af det stjernebillede, hvori Sophie Bille Brahes forfader, Tycho Brahe, opdagede stjernen Stella Nova. Denne sæson fås den lille måne med farverige safirer – et billigere, men mindst lige så smukt alternativ til den originale med brillanter.

Sophie Bille Brahe, 4.000 kr.Fin dame

Åh, så fin og elegant, den er – den nye Bayswater Shoulder fra Mulberry. Brug den sammen med din yndlingslæderjakke og et par slidte jeans, og opnå et afbalanceret, men kontrastfyldt udtryk.

Mulberry, 13.000 kr.It ’s a wrap!

Et nyt take på det klassiske partisantørklæde fra Lala Berlin og i appetitlige bærfarver og silke.

Lala Berlin, 1.185 kr.Forelsket?

Den lille taske har fået det bedårende navn The Little Crush Bag. Og man forstår hvorfor. Med det fine hvide hjerteprint får den ethvert taskeelskende hjerte til at banke en smule hurtigere.

Burberry Prorsum, 8.200 kr.Mademoiselle

Lad dig inspirere af svenske Acne, og brug en hat sammen med et printet og langt tørklæde, der matcher resten af dit outfit og skaber en rød tråd i dit look.

Hat fra Acne, 3.600 kr.Minimalt design

Simpelt, men godt. De nye smykker fra Maria Black er spinkle, feminine og minimalistiske i udtrykket. Skab et elegant og klassisk look, og match det fine armbånd med jeans og en skjorte.

Maria Black, 1.300 kr.(Y)SL-drømme

Saint Laurent har, trods en meget omdiskuteret kollektion, skabt en række smukke tasker, som uden tvivl er manges forestilling om den perfekte clutch. Vi er vilde med den, det smukke logo og den lille kvast.

Saint Laurent, ca. 8.570 kr.Daring Dannijo

Opgrader din iPhone med et opsigtsvækkende cover. Et godt bud kunne være dette fra de to amerikanske søstre bag mærket Dannijo, som giver din uundværlige telefon et personligt touch.

Dannijo, 560 kr.Dekadent dekoration

De overdådige smykker fra Anton Heunis kan overskygge selv den mest iturevne og forvaskede T-shirt. Vores favorit er den med en kombination af blå og gule glassten.

Anton Heunis, 2.600 kr.Den metalliske taske

Metallic er en af sæsonens store tendenser. Start med fx en lille taske, og brug en bronzefarvet en af slagsen sammen med brændte nuancer eller smukke pudderfarver for at skabe et anderledes tone i tone-look.

Bottega Veneta, 10.500 kr.Tommys taske

Tommy Hilfiger har lavet den perfekte taske til hverdag med plads til både computeren, den lille notesbog, pungen og andre små nødvendigheder.

Tommy Hilfiger, 2.300 kr.Cool collab

Sidste sæson var Andy Warhol-musen Edie Sedgwick den store inspiration for Marc Jacobs, og denne sæson spøger hun igen på catwalken. Hos 3.1 Phillip Lim har smykkedesigneren Alexis Bittar designet nogle signaturøreringe a la Edie.

Alexis Bittar for 3.1 Phillip Lim, 2.950 kr.It ’s a Man (Rays) world

Hugo Boss-linjen Boss har til efteråret lånt elementer fra herremoden, og kollektionen er blevet skabt med den surrealistiske kunstner Man Ray i tankerne. Vi er vilde med herreskoene i lak.

Boss, 2.179 kr.Farve på fødderne

Hop i et par farverige stiletter, og gå efteråret i møde – pæne til sensommerens forhåbentlig stadig brune fødder og ben.

Nicholas Kirkwood, 4.550 kr.Natteravn

Skab et dramatisk film noir-udtryk med Louis Vuittons halskæde med ravne – dystert og feminint på samme tid.

Louis Vuitton, 13.760 kr.Hip, hip, hurra

I år er det By Malene Birgers år – modehuset fylder nemlig 10 af slagsen. Hop med på festvognen med et par prangende chandelierøreringe med glaskrystaller.

By Malene Birger, 699 kr.

Se også: Få Stilen: Casual

Se også: Klæd dig efter din kropstype