Shop Inwears farvestrålende fødselsdagsstol
En fantastisk farvestrålende stol er resultatet af et ikonisk, visionært samarbejde mellem danske Inwear og designmastodonterne Fritz Hansen og Kvadrat i anledning af Inwears 40 år indenfor modeverdenen.
Fire forskellige psykedeliske, farvespækkede mønstre smyger sig om Arne Jacobsens møbelklassiker 7eren. Stoffet er designet af Inwears chefdesigner, Lene Borggaard, mens bagsidens lilla stof blev designet af Nanna Ditzel i 1968.
Inwear har nytænkt og genfortolket den verdenskendte klassiker fordi de ville fejre deres 40 år på toppen af dansk mode, og som en del af designhistorien, med manér. Og hvilken bedre måde end at hive dansk designs goliat, Fritz Hansen og Kvadrat indover som samarbejdspartnere.
Inwear 7er stolen koster 7251 kr. og nærmeste forhandler oplyses af Fritz Hansen på tlf. 25 19 07 83.