Shop økologisk støtte-T-shirt fra Jackpot
Jackpot Organic har lanceret deres fjerde støtte-T-shirt i økologisk bomuld til 299 kr. For hver solgt T-shirt går 35 kr. til det indiske landbrugskooperativ, Chetna, som hjælper de indiske bønder med produktion af økologisk bomuld. Chetna tilbyder desuden støtte, råd og vejledning til bønder, som ønsker at konvertere deres bomulds-produktion fra konventionel til økologisk.
Den økologiske støtte T-shirt fra Jackpot
Sune Bjerregaard, administrerende direktør i Jackpot, har været på flere besøg i Indien, og har oplevet, hvordan støtten virkelig hjælper:
”Det har været fantastisk at se, hvordan vi kan gøre en forskel for så mange mennesker og mærke den glæde, som de får ved vores tiltag – og ikke mindst den glæde, det giver os. Det giver motivation både til os hos Jackpot og til bønderne om at gøre en forskel”, siger Bjerregaard.
Succesen i Indien betyder, at organisationerne bag Chetna, Jackpot Organic og hollandske MADE-BY, på sigt har planer om at lave et tilsvarende projekt i Kina, hvor der endnu mangler viden omkring økologisk bomuldsproduktion.
Jackpot vil forsætte med at lancere fire støtte-T-shirts om året, som vil hjælpe Chetna i Indien, og i fremtiden også Chetna i Kina.