Husker du afsnittet af Sex & the City, hvor en overvældet Carrie bliver lukket ind i Vogues fantastiske klædeskab? Frøken Bradshaw hviner af lykke over skattekammerets herligheder, og taber næsten pusten da hun støder på et faktisk eksemplar af sko-myten over dem alle: Sorte Mary Janes i blankt læder fra Manolo Blahnik.
"I thought these were an urban shoe-myth", gisper Carrie, mens hun forsøger at skrue sig ned i de, tydeligvis for små, stiletter (gense scenen på Youtube her »).
Carrie falder i svime over de mytiske Mary Janes.
Nu er Manolo’s Mary Janes klar til at tage springet fra myternes land til butiksvinduer verden over, og bliver således relanceret i London i dag.
Skoen, som også Kate Moss er fan af, blev oprindeligt til i 1994, og har stort set ikke været til at få fat på siden.
Indtil videre kan du shoppe de ombejlede Mary Janes i Manolo Blahnik-butikken i London på adressen 49-51 Old Church St., eller ringe 0044 20 7352 8622 for salgsinfo. Modellen koster 400 pund (ca. 3.310 kr.).