Skønhedsredaktørens favoritter til sommerhåret

Skønhedsredaktørens favoritter til sommerhåret

BEACH BABE

Det skødesløse strandhår har været populært i mange år og skabes let med Alternas Boho-Waves Mist, der fremmer et let, naturligt krøl, hvis du har lidt fald i håret. Spray det i fugtigt hår, og lad det lufttørre.

Boho-Waves Tousled Texture Mist, 125 ml, Alterna, 249 kr.

FAMILIEVENLIG HÅRPLEJE

Det kan være svært at finde en hårplejeserie, der passer til hele familien, men vi har gode erfaringer med Australian Native Botanicals, som er uden sulfater og fås til alle typer hår.

Everyday Shampoo, Australian Native Botanicals, 95 kr.

SE OGSÅ: De bedste skønhedsprodukter til kroppen

KEND DIN STYLER

Engang hed det et glattejern, men da det faktisk også kan lave krøller (med den rette teknik), er stylingjern et mere korrekt udtryk at bruge. Gå efter et jern, der ikke bliver for varmt, så du skåner håret mest muligt - ghd opdaterer teknologien (og farvevalget) jævnligt.

Candy Collection IV Styler, ghd, 1.299 kr.

Skønhedsredaktør, Marie Brodersen, er ekspert i hår, og har her samlet sine favoritprodukter til dit sommerhår; om du er til det velfriserede eller skødesløse look.

LÆS OGSÅ: Skønhedsredaktøren anbefaler - Den bedste makeup

SÆT DIT HÅR PÅ KUR

Er dit hår tørt, trist eller stridt, så er en hårkur måske løsningen. Der findes mange gode, men Kérastase har nogle af de bedste, vi har testet her på redaktionen. Prøv f.eks. den nærende og blødgørende Masquintense, som har været på markedet i mere end 25 år.

Nutritive Masquintense, 200 ml, Kérastase, 221 kr.

RED HÅRET

En paddle brush er genial til mellemlangt og langt hår, fordi udredning foregår rimelig skånsomt. Holder du børsten lodret, sidder børsterne parallelt, hvilket gør håret nemt at rede igennem. Vender du herefter børsten vandret, sidder børsterne diagonalt, hvilket giver en finere udredning. Med Philip Kingsleys Paddle Brush får du samtidig en grundig hovedbundsmassage!

Paddle Brush, Philip Kingsley, 330 kr.

USYNLIGE ELASTIKKER

De gammeldags hårelastikker med metalsamlinger er efterhånden udkonkurreret af de mere skånsomme gummielastikker, der ikke knækker håret og desuden virker usynlige, hvis du vælger en farve, der matcher dit hår.

Hair Bands, 10 stk, Lyxo, 29 kr.

BLØDGØRENDE HÅROLIE

Hårolie er et af de mest populære produkter til håret lige nu, og både frisører og forbrugere er ovenud begejstrede for de glansgivende dråber, fordi de gør håret ultrablødt og medgørligt. Der er helt utroligt mange varianter, men Moroccanoil er blandt de bedste.

Oil Treatment, 100 ml, Moroccanoil, 319 kr.

GÅ ALDRIG NED PÅ HÅRSPRAY

Hårspray giver den perfekte afslutning på de fleste frisurer, så sørg for altid at have en dåse på lager. Med Orofluidos kæmpeflaske er du sikret i mange uger frem.

Hair Spray, 500 ml, Orofluido, 189 kr.

GLAT UD

Er du til glat hår, så forbered dit hår med en udglattende creme, der giver et mere holdbart resultat. Redkens Align giver et godt hold og virker samtidig varmebeskyttende, så håret ikke brændes af.

Align 12, 150 ml, Redken, 240 kr.