Smugkig på den nye Chanel-film med Audrey Tautou

Smugkig på den nye Chanel-film med Audrey Tautou

Mens vi herhjemme må vente tålmodigt helt til september for at se filmen om Coco Chanels liv, 'Coco avant Chanel', strømmer franskmændene lige nu i biografen for at nyde Audrey Tautous efter sigende fantastiske portræt af den legendariske designer. 

Filmen fik allerede verdenspremiere i Paris den 7. april, og blev efterfølgende sendt ud over hele landet den. 22.

Flere journalister fra den internationale presse har således fået lejlighed til at se 'Coco avant Chanel', og tilbagemeldingerne er positive. Engelske Grazia skriver blandt andet:

"Vi er glade for, at kunne meddele, at denne allerede hypede film bestemt indfrier forventningerne. Vores yndlingsscene var uden tvivl den, hvor Coco finder ud af, at hun intet har at tage på til dans, og derfor beordrer en lokal skrædder at sy hende helt enkel, sort kjole uden korset. Skrædderen var forfærdet, men Coco overstrålede tidens overpyntede, pastel-klædte damer – voila, Chanels ’lille sorte’ var født."

Se forfilmen til 'Coco avant Chanel' her »

INFO

Instruktør: Anne Fontaine

Medv.: Audrey Tautou, Benoît Poelvoorde, Alessandro Nivola, Marie Gillain

Dansk premiere den 25. september.

Læs mere på IMDB.com »