Smykker skal ikke være moderne

Smykker skal ikke være moderne

Hvilken smykketendens tror du på nu?

“Fordi jeg laver eksklusive smykker, der skal være aktuelle i mange år, kigger jeg ikke på tendenser eller mode, som man for eksempel gør i tøjbranchen. Det er vigtigt, at smykkerne er nogle, man altid vil tage frem, og så er det et lille eventyr. Man skal føle, at de er lige så dyrebare om mange år, som de er i dag. For at de skal være det, skal det ikke være nogle, der følger en bestemt trend. De skal følge personen.”

Hvad er din favoritby?

“Jeg har mange. London, Paris og Oman, men Stockholm er også fantastisk, og det er en by, vi glemmer lidt, fordi vi ofte tager sydpå. Hver gang jeg kommer til Stockholm, bliver jeg grebet af den gode atmosfære, deres restaurant, hoteller og butikker. Især butikken Nathalie Schuterman har et virkelig godt udvalg. Jeg er altid lidt bange for at gå derind, fordi der er alt for mange fristelser.”

Hvad er dit yndlings-sommerlook?

Fakta

“Toppen fra Marc Jacobs er rigtig fin, fordi den er enkel samtidig med, at den har mange detaljer. Den sarte grå farve er også rigtig fin. Jeg vil bruge den sammen med ridebukserne fra Tsumori Chisato, som har en fed facon. Sættet kan bruges både til flade og høje sandaler. Sandalerne fra Yves Saint Laurent er rigtig gode at gå i, fordi der er plateau foran.”