Tør hud - 10 tips til at undgå efterårshud

SOS-produkter til din efterårshud

Det danske efterårsvejr viser ingen nåde, og det kan ofte ses på krop og hår. Huden bliver tør, rødlig og mister sin glød, kroppen bliver tør og en sørgelig version af sig selv. Men bare rolig, her er nemlig de bedste produkter og tips til at bekæmpe eftersårskrisen.

Hvis din hud i ansigtet har mistet sin glød og fugt, er det vigtigt at bruge ekstra pleje under din dagcreme. Beauté Pacifique har lanceret deres første serum, der udjævner porrer, rødmen og pigmentfejl, og den er især god mod rosacea, som er en kronisk rødme i huden.

Tip! Prøv at bland et par dråber med din foundation og få gløden tilbage.

Submersive Serum Paradoxe fra Beauté Pacifique, 298 kr. hos Beaute-pacifique.com.

Embryolisse har lavet en federe version af deres kult-produkt Lait-Créme Concentré, som er en fugtberiget creme, der opretholder ph-værdien i huden. Meget drøj og koncentreret creme, der beroliger tør og irriteret hud.

Tip! Overvej, om du skal skifte til en mere fugtgivende creme, når vejret skifter.

Filaderme Émulsion fra Embryolisse, 229 kr. hos Magasin.dk.

Det er en god idé at bruge en olie i din hudplejerutine om efteråret og vinteren. Hybenrosekerneolie forbedrer udseendet, så ar, strækmærker, rynker og tør hud bliver mindre synlige, og den er 100 % naturlig. Trilogy har modtaget 77 priser for deres olie, som er en af de bedste på markedet. Den er især god til pigmentforandringer samt moden og tør hud.

Tip! Bland et par dråber i din dag- og natcreme for ekstra fugt.

Certified Organic Rosehip Oil fra Trilogy, 159 kr. hos Greenskin.dk.

Den lækreste økologiske kropsolie i fast form, som er særlig god til tør og sart hud.  Fugter og giver en blød hud, som dufter diskret af rose, og så er den rigtig effektiv mod de små talgknopper, man kan have på bagsiden af overarmene.

Tip! Skift din bodylotion ud med en olie eller bodybutter/balm, der ikke indeholder så meget vand, som udtørrer huden.

Rose Otto Body Balm fra Balance Me, 250 kr. hos Thegreenfactory.dk.

Sheabutter er rig på A, E og C vitaminer og er egnet til tør hud. Det er en olie, som kan bruges til til både krop og ansigt, men er især god som fodcreme. Kom den på om aftenen og vågn op med helt bløde fusser.

Tip! Er også rigtig god til tørre albuer, knæ, læber og neglebånd.

Organic Shea Body Butter fra Raw Gaia, 144 kr. hos Ravarebutikken.dk.

En meget nærende håndcreme, der hurtigt absorberes. Indeholder forskellige olier og vitaminer, der udjævner huden. Er især velegnet til meget tørre hænder.

Tip! Husk også at give dine neglebånd ekstra pleje. Eventuelt med en neglebåndsolie eller sørg for at påføre lidt ekstra håndcreme.

Instant Hand Therapy Cream fra Pai, 180 kr. hos Magasin.dk.

Maske til håret med bl.a. omega-ceramide, der reparerer og beskytter håret.

Tip! Lad din hårkur sidde i lidt længere, og kom eventuelt et håndklæder over håret, så kuren får mulighed for at trænge helt ind.

Elvital Anti-Breakage fra L’Oreál Paris , 40 kr. hos Matas.dk.

Lækker ”all around balm”, der kan bruges til tørre områder på ansigt og krop. Er meget velegnet til de tørre pletter, man kan få, fordi vejret skifter, og beskyttelse af huden efter barbering. Naturligt produkt, der kan bruges af hele familien.

Tip! Hvis du har en bums på vej, kan du bekæmpe den med denne balm, da den virker antibakteriel.

Saviour Skin Balm fra Antipodes, 289 kr. hos Sooluxury.dk.

Hvis du døjer med tørhed og rødme, kan du bruge denne rensecreme, der bevarer hudens fugtbalance.

Tip! Skift til en rensecreme eller renseolie, når det bliver efterår, da en rens med gelekonsistens kan virke udtørrende.

Redness Solutions Soothing Cleanser fra Clinique, 215 kr. hos Magasin.dk.

Det er vigtigt at huske at bruge ansigtsmasker et par gange om ugen. De lerbaserede er til at rense og trække urenheder ud af huden, mens der også findes fugtmaske, som er vigtige at bruge i disse kolde tider. Denne fugtgivende maske fra Biotherm skal du kun have på i 10 min., og så efterlades din hud gennemfugtet og blød.

Tip! Kom ansigtsmasken på om aftenen, hvor du alligevel ligger på sofaen. Tag evt. også hårkur i og få følelsen af lidt hjemmespa.

Aquasource Non Stop Emergency Hydration Mask fra Biotherm, 260 kr. hos Magasin.dk.