Spis sundt sammen med Gordon Ramsay
Gordon Ramsays opskrift på en sundere livsstil lyder sådan:
Spis seks portioner grønt og frugt om dagen, spis varieret, undgå dårlige fedtstoffer og vær aktiv.
I TV-kokkens nye kogebog Spis sundt giver han sine bud på, hvordan du sammensætter en vitaminrig, velsmagende og varieret kost. Kogebogens retter er indbydende, men også overskuelige at gå i gang med – Her får du serveret opskrifter, som du tør lave, og som du kan få succes med.
Ramsays bud på en sundere livsstil byder på mange opskrifter med få ingredienser, masser af grøntsager og fisk. Bogen er inddelt i 9 kapitler, der dækker alle dagens måltider fra morgenmad, brunch, frokost, mellemmåltider, middage og desserter.
Du finder bl.a. opskrifter på daddelbrød med valnødder og hørfrø, borlotti-bønneminestrone, marineret helleflynder med krydrede auberginer, lammeinderlår med puylinser og vaniljepannacotta med blåbærsauce.
Ud over opskrifterne introducerer Gordon Ramsay kostråd om:
• omega 3-fedtsyrer og dårlige fedtstoffer
• at spise 6 portioner grønt/frugt om dagen
• at finde den rette balance i kosten og at være fysisk aktiv
• og så præsenterer bogen 5 forskellige opskrifter med hver af de gode ingredienser som havre, fede fisk, tomater, bladgrøntsager og sommerbær.