Stjernestylist Rachel Zoe bliver designer

Stjernestylist Rachel Zoe bliver designer

Blonde, boho-elskende Rachel Zoe dukkede for nogle år siden op i mediernes søgelys som stylist og veninde til blandt andre Nicole Richie, Mischa Barton og Lindsay Lohan, og med et look der til tider overstrålede hendes berømte klienters fik modeverdenen såvel som sladderpressen hurtigt øjnene op for det nye stilikon.

I dag er Zoe en medie-darling med eget tv-show (The Rachel Zoe Project), guidebog (Style A to Zoe) og mindeværdige one-liners som fx "I die! Do you die?", og stylistens imperium vokser fortsat.

Women’s Wear Daily bekræfter således, at stjernestylisten i efteråret 2011 lancerer sit eget livsstilsmærke med accessories, tøj og sko (og muligvis en boligkollektion).

Rachel Zoe.

Rachel Zoes mærke vil være at finde i stormagasiner og specialforretninger verden over, og naturligvis hylde Zoes egen boheme-, LA - og strandinspirerede stil.