Style Butler-stifter: Hold det simpelt, men personligt

Style Butler-stifter: Hold det simpelt, men personligt

Iklædeskabet hos Pernille Leschly Halle, 39, der er kreativ direktør og grundlægger af det danske brand Style Butler, fandt vi alt fra cool sko fra Céline til små unikke accessories fra det franske kvarter i Shanghai, hvor hun bor.

Hvordan vil du beskrive din stil?

Min stil er casual og klassisk med enkle og feminine detaljer. Jeg kan godt lide blonder og pailletter, men er også tiltrukket af mere rå og skarpe linjer. Jeg har en forkærlighed for læder, især enkle læderjakker og læderleggings som jeg bærer både sommer og vinter.

Hvad har du meget af i dit klædeskab?

Jeg kan godt lide at klæde mig i lækre naturmaterialer, derfor finder man en del af vores egne silketoppe og – skjorter samt cashmeresweatre i mit skab. Jeg er også meget begejstret for blazere og små jakker – fra de helt enkle til dem med fine små detaljer som pailletter eller nitter.

Hvem har god stil i dine øjne?

Caroline de Maigret har en gennemført og personlig stil. Hun har det der cool underspillede franske look, som er meget inspirerende.

Hvad er dit seneste køb?

Et par ankelstøvler fra All Saints købt i London.

Hvor shopper du?

Jeg shopper primært på mine rejser til New York, Hong Kong eller til Tokyo. Til daglig i Shanghai, hvor jeg bor, går jeg på opdagelse i de små butikker i det franske kvarter. Her kan man altid finde noget, som skiller sig lidt ud.

Hvordan bliver du klar på fem minutter?

Det bliver jeg aldrig..

Hvem er dine danske favoritdesignere?

Når jeg er i Danmark, elsker jeg at gå i de specielle butikker, der har et rigtig godt miks af udenlandske og danske mærker. Jeg shopper mest dansk, når jeg er her og kan rigtig godt lide M. Wiesneck, By Malene Birger, Rabens Saloner og sko fra Sofie Schnoor.

Og udenlandske?

Céline, Isabel Marant, Balenciaga og Helmut Lang er alle favoritter.

Hvad skiller du dig aldrig af med?

Jeg skiller mig aldrig af med mit guldarmbånd, som jeg har arvet efter min farmor. Det betyder meget for mig, og jeg har det næsten altid på.

Style Butler-stifter: Hold det simpelt, men personligt

Skøn strik fra Marc By Marc Jacobs, sko fra Céline og armbånd fra Style Butler.

Style Butler-stifter: Hold det simpelt, men personligt

Smukke toppe fra Isabel Marant og All Saints.

Style Butler-stifter: Hold det simpelt, men personligt

Silketop og solbriller fra Céline

Style Butler-stifter: Hold det simpelt, men personligt

Skønne stilletter fra Valentino, Pura Lopez og Vero Cuoio.

LÆS OGSÅ: Se stylist Christel Winthers klædeskab

Pernilles bedste tip til god stil:

Keep it simple, men alligevel personligt

Smykker og lækre sko kan opgradere ethvert outfit.

Velplejede hænder og fødder er et must!