Test af hårshampoo

Test af hårshampoo

                

Detoxifying Environmental Damage Recovery Shampoo

EDRS er en detox-shampoo fra Davines og er skabt til at redde håret fra den daglige stress, der kommer af fx at leve i en forurenet storby. Shampooen fjerner skånsomt skidt og smog, samtidig bevarer den de mineraler, du gerne skal have i dit hår.

Efter at have testet shampooen kan testpersonen sige, at hun i høj grad føler, at håret bliver renset. Shampooen har en frisk og lidt skrap duft, der minder lidt om duften af tea tree oil. Hvis man ikke vasker sit hår hver dag (hvilket jo ikke er sundt for håret), og samtidig lever i en storby fyldt med skidt, er det rart, at man kan bruge en shampoo, der virkelig kommer helt i bund og renser igennem, så man føler sig forfrisket helt til hårrødderne. At man tilmed bevarer mineralerne, og dermed sundheden i sit hår, er jo bare skønt. Testpersonen anbefaler, at man bruger en balsam eller en hårkur efterfølgende.

Detoxifying Environmental Damage Recovery Shampoo fra Davines, 175 kr.

Køb den her »

Sassoon Colourprotect Illuminating Clean

Shampooen lover at rengøre og beskytte hårfarven uden at tynge håret. Shampooen indeholder også en ny formular ved navn Illumilight Teknologi, der genopbygger håret og ligger en beskyttende hinde på hvert enkelt hårstrå, der forsegler farvepigmenterne og giver glans. Testpersonen er meget tilfreds med shampooen, som gør hendes hår både blødt (også uden brug af balsam) og luftigt. Håret får en smuk glans, men om denne shampoo beskytter hårfarven bedre end andre, kan hun ikke helt vurdere – umiddelbart oplever testpersonen ikke den store forskel. Et stort plus er dog den meget milde duft – som bevirker, at håret ikke lugter kraftigt af parfume – samt shampooens effekt til ikke at tynge håret, men derimod give det naturlig fylde – herligt.

Sassoon Colourprotect Illuminating Clean, 240 kr.

www.sassoon.com »

L’Oréal Professionnel Expert: Volume Expand, Mineral CA

Shampooen dufter friskt og har en let konsistens, der nemt fordeles i håret. Den er forholdsvis koncentreret og skal således doseres med måde. Testpersonen lader sit hår lufttørre og bemærker i løbet af dagen, at lokkerne ser både mere levende og luftige ud. Håret føles desuden dejligt blødt, selv uden balsam. Den voluminøse effekt har fortager sig lidt i løbet af aftenen, og dagen efter har håret genfundet sit naturlige fald, uden nævneværdig ekstra fylde. Det ser dog stadig sundt og velplejet ud og er nemt at arbejde med. Alt i alt en god shampoo til hverdagsbrug, skønt navnet Volume Expand måske lover lidt mere, end produktet kan leve op til.

L’Oréal Professionnel: Expert: Volume Expand, Mineral CA,134 kr.

Køb den her  »