Jubilæumskollektion fra Comme des Garçons
Modens måske mest grænsesøgende designmærke Comme des Garçons kan i år fejre dets 40års jubilæum.
Rei Kawakubo, virksomhedens ophavskvinde og absolutte hovedperson, har i anledning af jubilæet kreeret en speciel kollektion, der (selvfølgelig, mærkets stil taget i betragtning) hedder Black. Rei Kawakubo er kendt for at arbejde med sort som basisfarve og har udtalt, at der i Comme des Garçons kollektioner altid bliver arbejdet med tre nuancer af sort.
Det specielle ved jubilæumskollektionen er ikke de enkelte pieces, der bl.a. andet tæller prikkede T-shirts og sorte blazere, men derimod at kollektionen er tænkt som en slags guerrilla-projekt. Kollektionen vil kun være på markedet én sæson og vil dukke op i midlertidige pop-up forretninger, for derefter at forsvinde igen.
Skal du til London i den nærmeste fremtid, så tjek kollektionen ud i Comme des Garçons egen butik, Dover Street Market. Her vil du finde Black hænge side om side med Homme, Comme, Shirt og Play.
Shop Comme des Garçons klassiske design i netshoppen www.tresbien.net » :
T-shirt, ca. 500 kr.