Time Magazine hylder Karl Lagerfeld og Carine Roitfeld
I magasinet hylder den engelsk-irakiske arkitekt Zaha Hadid Lagerfeld og skriver således: “Før Karl rettede vi alle blikket mod couture for at blive inspireret og få instruktioner. Igennem Karls arbejde opstår mode nu på gaden, i medierne – alle steder. Det har resulteret i spændende kollektioner, der er provokerende og sensuelle. Hans uendelige eksperimenter med mode, kunst og fotografi har åbnet op for så mange muligheder, samtidig med at det altid er jordnært og vedkommende. Der er ikke nogen enkle opskrifter, ingen globale løsninger og ganske få gentagelser.”
Designeren Hedi Slimane hylder Carine Roitfeld for hendes evne til at “blande gadekultur og society uden at ramle ind i karikaturerne, der så nemt kan definere begge verdener.”
På listen findes også Louis Vuittons samarbejdspartner, kunstneren Takashi Murakami, som får rosende ord med på vejen af Marc Jacobs.