TV: Kom med til By Malene Birgers eksklusive show på D'Angleterre
By Malene Birgers show er altid et af de mest anticiperede, når der er modeuge i København, blandt andet fordi designeren Malene Birgers shows altid er både spektakulære og smukke. I sommer, da SS 2014-kollektionen skulle vises frem, var ingen undtagelse. Her blev der holdt middag og modeshow for en lille og særligt udvalgt skare på det dengang netop genåbnede D'Angleterre i København.
Nu kan du få et glimt af den glamourøse aften, for By Malene Birger har lavet en video, som indfanger stemningen og giver dig et smugkig ind i modens verden, når den er bedst.
Se den her: Psst... Du kan glæde dig til By Malene Birgers smukke SS 2014-kollektion, som netop er ved at lande i butikkerne. Kampagnen for 'The Ladies of the World', som kollektionen hedder, har desuden Eurowomans forsidemodel Tatiana Pajkovik som frontfigur.